”Hvad byder du uventede gæster?”
Sådan lød en reklame for nogle år siden. Jeg ved det godt, og I husker sikkert også
godt, hvad der blev reklameret for. Men det er ikke lykkedes mig at lave en
lukrativ sponsoraftale med firmaet, så jeg holder mig til egne bønner. Desuden
er varen også irrelevant. Det er spørgsmålet, vi skal bruge til noget.
Altså: Hvad byder du uventede gæster?
”Jamen”, kan du hævde, ”i disse tider tør vi jo dårligt nok
komme på uventet besøg.
Og selv hvis vi gør, så vover vi jo knap nok at tage imod en kop kaffe. Hvis da
ikke både den og vi og kruset af ler og den tørre kage er sprittet godt og
grundigt af”.
Og sådan må det være i disse tider.
Alligevel prøver jeg da én gang til: Hvis det nu alligevel
skulle ske - Hvad byder du så uventede gæster?
Ja, du byder dem indenfor.
For hvor der er hjerterum, er der husrum, som et gammelt ord siger. Og der kan
også godt være hjerterum med afstand.
Du byder gæsten indenfor.
Og så giver du gæsten det, huset formår.
Gæsten var jo netop ikke ventet.
Og selv om besøget og gæsten var uventet, så kunne det meget vel være gå sådan,
at det blev et ganske særligt besøg.
Kan være det varede kort eller længere.
Men det fik betydning.
Fordi gæsten havde jo bestemt, at det lige præcis var dig, han ville gæste.
Det var der jo nok en grund til.
Så det kan godt ske, det var uventet for dig.
Men det var det ikke for gæsten.
Det er jul.
Mange af os havde sikkert gæster i går.
Og mon ikke de fleste af os får enkelte gæster i løbet af jule-og nytårsdagene?
Men i disse tider er de nok alle ventede.
Det er jul.
Vi fejrer den uventede gæst: Jesusbarnet.
Ventet var han af Maria.
Og Josef.
Ventet var han hos folket.
For slægt havde overdraget til slægt, at engang skulle der komme en Messias, en
frelser, en befrier.
Men der er ikke meget, der tyder på, at de havde regnet med, at det var nu.
For hvad var det de bød den ventede, uventede gæst?
De bød i hvert fald hverken ham eller hans familie velkommen eller indenfor.
Jesus fik lov at komme til verden i kulden.
Hans første seng var en krybbe i en stald eller en hule.
Hans sidste seng var i en klippehule.
Hvad bød de ham senere i livet?
De bød forræderi, forargelse, falske kys, smålighed, bagtalelse og baghold.
Hvad er det for en måde at byde en gæst velkommen på?
Ja, det er den måde, mennesker byder velkommen på, når de frygter. Frygt
bringer ikke det bedste frem i mennesker.
Der var også dem, der bød ham indenfor.
Som gjorde døren høj og porten vid.
Dem, der viftede med palmegrene.
Dem, der vaskede hans fødder.
Dem, der forventede sig noget af ham.
Dem, der troede.
Sådan tog de imod den uventet, ventede gæst.
Gad vide, hvordan de ville have taget imod ham, hvis Jesus var kommet som
ventet?
Jesus var jordens gæst.
Han var her en tid.
En kort tid.
Han blev her ikke.
Så tog han hjem til sin far igen.
Men engang skal den ventede, uventede gæst komme igen. Vi
siger det hver eneste gang i trosbekendelse.
”opfaret til himmels, siddende ved Guds Faders den almægtiges højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde”.
Han kommer igen.
Tror vi.
Håber vi.
Og nogen frygter det.
Jeg tænker, hans genkomst vil være lige så uventet og uforberedt for os som
hans første visit.
Men indtil Jesus kommer igen, er det os, der kommer til ham
som gæst i de himmelske boliger.
Gæsterne, det er dem, der gik i forvejen for os.
Vore kære døde.
Hvad mon Jesus byder disse ventede gæster?
Hvad mon venter os der?
Jeg skulle begrave en kvinde, jeg har besøgt.
Jeg fik lov at se hende, inden hun blev lagt i kisten.
Og jeg siger jer: hun lignede en engel, der havde foldet vingerne ind. Hun
havde det her lille smil om munden, som man så ofte ser, og så havde hun – selvom
øjnene var lukkede – nærmest et glimt i øjet – eller i sine træk, som ville hun
sige:
Nu ved jeg noget, I ikke ved.
Måske hun ved, hvad himlen byder ventede gæster?
Det er jul. Vi fejrer, at Jesus kom på gæstevisit.
Men det han bragte med, det var her ikke kun som gæst.
Det kom for at blive.
Så han er her endnu.
Ham, der kom for at frelse os.
Ham, der kom for at være den store glæde, der skulle være for hele folket.
Han er i tilgivelsens mulighed og nødvendighed.
Alle de gange, hvor du rakte hånden ud – også selv om du egentligt syntes, det
var modparten, der skulle gøre det.
Han er i kærligheden.
Ikke kun den kærlighed, du har til dem, du elsker og dem, der elsker dig. Men
han er i kærligheden, når du rækker ud over dig selv og dine nærmeste og når
din næste.
Han er i den smækkede dør, der forsigtigt åbnes på klem.
Han er i det nannosekund af glæde, der glimter i den sørgendes øjne.
Han var her som gæst.
Men han lod bagagen blive tilbage.
Og sådan er verden aldrig helt forladt.
Så længe Jesus fødes i stalden, i medmenneskeligheden,
i håbet på trods, så er verden aldrig hverken håbsforladt eller glædesforladt –
og da slet ikke Gudsforladt.
Det er jul.
Vi fejrer Jesu fødsel. Igen.
For nu ved vi, at han kommer.
Som dommer, befrier og frelser.
Så byd ham da velkommen.
Og byd ham da indenfor.
For hvor der er hjerterum, er der krybberum.
Byd ham ind i dit hjerterum.
Inviter hans ledsagere med.
Dem vi synger om.
Dem, vi erfarer:
At glæden er jordens gæst i dag.
At freden er jordens gæst i dag.
At håbet er jordens gæst i dag.
De er her. Midt iblandt os.
Engang imellem kan det godt opleves som om de kun er på korte visitter.
Og det kan være svært at få dem til at blive ret længe hos os: Glæden, freden,
håbet.
For der er så meget andet, der står og banker på vores opmærksomhed: Uroligheder,
ufred, usikkerhed over pandemier og … - meget mere.
Måske vi på denne juledag med fast overbevisning i stemmen – og i troen – skal
sige til hinanden, at de også kun er her på besøg: Ufreden, terroren, frygten,
vira og alt det andet.
De går igen.
Det går over.
Det bliver godt igen.
Jesus kom ikke kun som gæst.
Han kom for at blive.
Han kom for at slå sig ned i dit hjerte og gøre det til sit krybberum.
Så heller ikke du nogen sinde er helt forladt.
Glædelig jul
Hør evt: "En stjerne
skinner i nat" af Nordjysk Pigekor - YouTube
Kirkebøn
Himmelske Far.
Kristus, julebarn og menneskesøn.
Tak for juleglæde og julefred på trods af alt.
Tak fordi du har banet dig vej til os her på jorden
og også har åbnet en vej herfra og til himlen,
som vi kan følge engang.
Lys din fred over os alle,
og hjælp os til at varme vores hjerter hos dig.
Vær os nær, når julesorgen gør ondt.
Enten det er pga. sorg og savn
af dem vi elskede,
og som ikke er her denne jul,
eller det skyldes sygdom, økonomiske problemer,
misbrug eller konflikter.
Lad din kærligheds flamme lyse op
og brænde både stille og stærkt
hvis angst og depression presser sindet.
Send særlig julevarme til dem,
der er alene denne jul,
og som savner selskab og fællesskab.
Lad os huske hjælpsomheden og solidariteten,
og tage den med ind i 2021,
så vi kan hjælpe hinanden,
også her lokalt og i hele landet
med at klare de kriser og udfordringer,
som omstændighederne har sat os i.
Vær hos dem der savner det allernødvendigste.
Ofre for fattigdom, terror, krige og katastrofer.
Vi sender en særlig tanke
både til de fremmede hos os,
og til vores i det fremmede.
De udsendte, soldaterne og hvem de end er,
der bor og arbejder og lever
rundt omkring i den store verden.
Og hvis hjerter banker lidt særligt på dansk,
når højtider og traditioner kalder.
Ånd fred til den, der snart skal dø
og kraft til dem, der skal sidde ved siden af.
Hjælp os også altid med glæden,
med at nyde hinanden og livet,
lige så længe det varer.
Send visdom til alle der har ansvar for andre,
så både de og vi kan være med til
at gøre jorden til et godt sted at være.
For os allesammen.
Vi beder dig for dronning Margrethe,
hendes familie og alle – familier
som dem, der lever alene.
Lad julens højtid blive til velsignelse for alle. Amen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar