Juleaften i Christianskirken - live

Det er sikkert ikke kun mig, der har gjort mig umage med at finde de helt rigtige julegaver i år? Men af alle gaver har det sværeste været at finde den, 

jeg vil give Jer ved denne julegudstjeneste.

Så – kære menighed – i år får I et gavekort.
Eller rettere: I får to hver
”Årh”, siger du, ”du har allerede gavekort liggende,
du aldrig har fået indfriet.
Eller gavekort, som er udløbet for længst?”

Men frygt ikke.
Gavekortene her har hverken indfrielses- eller udløbsdato.
De gælder bogstavligt talt til evig tid.

Du får gavekort på glæde.
For hvis der er noget, vi har erfaret i dette besynderlige år 2020, så er det, at vi ikke kan leve uden glæde.
Vi er nødt til at have noget at glæde os til.
Vi er nødt til at have noget at glæde over.
For i glæden er der retning.
Og hvor er der retning, er der håb.

Fra 2020 tager vi også det med os, at vi synes,
vi har meget til gode:
Alle de fester, vi ikke fik holdt, eller som blev udskudt.
Alle de knus, vi ikke fik delt.
Alle de mennesker, vi ikke fik set.
Nøj, hvor har vi meget at glæde os til.
Nøj, hvor har vi meget til gode.

Også derfor – kære menighed (kære læser) får du gavekortet eller tilgodebevis på glæde: For at huske dig selv på, at du har noget til gode.
For det er julens glædelige budskab:
At glæden kom til verden
– og at den kommer dig i møde i dag – og alle dage.

Glæden er ikke ny.
Glæden har været der lige fra den første begyndelse,
da Gud så ud over alt, hvad Han havde skabt
og Gud smilede og glædede sig over,
hvor godt det var.
Ja, måske var det endda forventningens glæde,
der gik forud for det hele?
Fordi Gud – før noget som helst andet –
var fuld af glæde og besluttede sig for
at glæde skal deles med nogen.
For delt glæde er dobbelt glæde.

Og så lagde Gud glæden ind i verden,
for at glæden skulle være for hele folket.

Det er derfor, du godt kender den, glæden.
Og ikke kun til jul som en særlig stemning.
Men Skaberens grundglæde,
det er en samme glæde, du genkender,
hver eneste gang du kigger ud over den del af skaberværket, der omgiver dig,
og erfarer, at du – når alt kommer til alt -
har meget at være glad og taknemlig for.

Glæden har ind i mellem trange vilkår hos os.
Enten fordi vi mennesker er glemsomme.
Eller utaknemlige.
Eller er fortravlede.
Eller har så mange sære ting for.
Eller får for tunge byrder at bære på.
Ja, du ved selv, hvad der skygger for din glæde.

Derfor besluttede Gud sig for at genudgive glæden.
Glæden version 2.0.
Også denne gang skulle glæden være fra Gud.
For glæden skulle være Gud.
Også denne gang skulle det være en glæde, der skulle være for hele folket.
Ikke kun for nogen af os.
Eller for d troende
De tvivlende
De triste
De allerede glade
Glæden skulle være for hele folket.

Glædens epicenter blev en stald på en mark
lidt uden for Betlehem.
Glæden blev svøbt og lagt i en krybbe.
For glæde kan godt nøjes med lidt plads.

Og de rykkede tæt sammen om krybben:
Hende, der fødte glæden. Josef. Englene, hyrderne, de vise mænd, dyrene.
Hver på sin måde tog de glæden til sig.
Hver på sin måde tog de glæden med sig derfra.
Tilbage til det de kom fra,
som var det samme.
Men de var ikke længere selv de samme.

Sådan blev det jul for første gang.

Julenat gav Gud os et glædesdepot, vi kan gå ind i.
Og der står vi nu – sammen med alle de andre – og med alle dem, ud over hele jorden, som har fået at vide, at glæden er stor nok til dem også.

Vi ser det nyfødte Jesusbarn.
Vi ser, at glæde ikke er noget, vi selv skal præstere.
Eller kreere.
Eller stå på mål for.
Glæde er noget, vi får givet.
Glæde er altid en gave.
Som når vi får givet et barn.
Eller alt det andet, vi får givet i livet,
uden at vi selv kan gøre fra eller til.

Jul er et glædesdepot.
Uanset, hvordan livet former sig for os, har vi brug for at kunne gå ind i et glædesdepot og der hente nye kræfter til sjælen.
Den, der allerede er glad, finder lettere glæden.
Blive du bare ved med det.
Du skal gøre noget, der gør dig glad.

Men den, der har glæde på vågeblus,
har en anden forpligtelse til at komme forbi glædesdepotet. For vi har ikke kræfter til at sørge eller savne eller lide, hvis ikke vi giver sindet noget at leve på.
Og I, der nu bærer tunge byrder, ved,
at selv den mindste glæde kan gøre en stor forskel.
Vi kan også sige, at der skal der ikke så meget til, som hvis du i udgangspunktet var glad.

Det er ikke sikkert, det er glæden der fylder mest hos dig lige nu. Så meget desto mere er der grund til at klamre dig til, at Gud også giver glæde som tilgodebevis og som håbsbevis på, at det bliver godt igen.

For som jeg læste før: ”det folk, der famler sig frem i mørket, skal få et stort lys at se. Gud, du giver os glæde”.
Ja, engang skal glæden ligefrem blive fuldkommen, er vi blevet lovet.
For Gud kan ikke bære tanken om, at vi skulle forfalde til at tro, at der ikke er noget at håbe på eller nogen glæde.

Det er jul.
Glæden er født i Jesusbarnet i krybben.
Og glæden fødes forhåbentligt i tusindvis af glade barneøjne i dag.
Og den glæde reflekteres forhåbentligt i mange voksenøjne.
Også sådan gør glæden dobbeltglad.

Det blev jul, da Guds glæde blev født i Betlehem.
Glæden er givet for at blive delt.
Og glæden er givet for at blive givet videre
og videre og videre.
For kun sådan kan det blive en glæde, der skal være for hele folket.

Det er derfor, du får 2 gavekort – eller tilgodebeviser.
Så tag dine 2 tilgodebeviser med herfra.

Men du skal give det ene fra dig.
Læg det ubemærket i nogens postkasse, i et handskerum, i Brugsen eller et sted, du kommer på besøg denne jul.

Du må også gerne dele gavekortet på nettet.
Og hvis du er til den slags, så prøv at skrive hashtagget #storglædeforhelefolket og lad os se, hvor langt vi kan få glæden spredt ud.

Jul er at sende glæde i omløb.
”Rut med dit forråd af glæde”, som Benny Andersen engang skrev.
Kære du.
Du skal rutte med dit forråd.
Sådan som Gud rutter med sin glæde – og kaster den i grams.

Du skal gavmildt dele videre af det, du har hentet i glædesdepotet.
Del din glæde.

Og vid, at du selv er en del af Guds glæde.

Giv dit gavekort videre.
For glæden er for hele folket.
Eller som digteren Louise Juhl (ja, hvad skulle hun ellers hedde?) Dalsgaard har skrevet i det lille digt, hun har skrevet helt specifikt til os i dag:
Glæden er,
at glæden er,
og at du er en del af den.
Tilsammen er glæden os alle.
Del og se det ske.
Og ved du ikke, hvordan du skal give glæden ben at gå på,
så begynd med at ønske en fremme glædelig jul.

Glædelig. Ikke god.
For Gud ønskede netop ikke bare for os,
at det skulle være godt nok at være til –
men livet må gerne være så godt,
at vi kan glæde os over det.
Og at vi kan glæde hinanden i det.

Og først og sidst, at Guds glæde også er til dig.
Og på det vil vi ønske hinanden en glædelig jul. Amen.

KIRKEBØN
Gud.
Vore tider er i din hånd.
Lær os at tælle vore dage med glæde
og se betydningen af hver eneste af dem.

Gud. Tak for julen, hvor du gik ind i menneskelivet
så vi tør tro på, at du kender os,
og at du ved, hvordan det er at være menneske.

Vi takker dig for de mennesker, vi glæder os over.
For dem, vi hver især tænker på med taknemlighed - lige nu

Tak for dem, vi skal dele julens glæde med.
Og for dem, vi ikke kan være sammen med, men som vi glæder os over at kende.
Fordi de giver os megen glæde.

Tak for dem, der var en glæde i vores liv.
Men som vi nu husker på med glæde, med vemod – og nogen af dem med stor smerte.
Tak, at du har sagt at engang skal alting falde sammen i din glæde.

Vi beder for alle dem, der glæder sig.
Dem, der glæder sig så meget, at de næsten ikke kan vente.

Og vi beder for dem, der er holdt op med at vente.
Fordi de ikke tror, der er mere glæde på rente til dem.
Rut, Herre, i særlig grad med din glæde og dit nærvær hos dem.

Vi beder for folket. Her og ude i verden.
Vi beder for dem, der skal tage beslutninger i verden og her hos os.
Vær med Dronning, Folketing og alle, der skal tage beslutninger, der får betydning for andres liv.

Tak, fordi vi med julenat, med påskemorgen og med pinsedag in mente ved at vi altid har mere godt i vente.
Og Gud, den dag vi lukker vores øjne for sidste gang – lad os da gøre det med håbet om, at når vi åbner dem igen, så ser vi din glæde.

Men i dag – gå Du med os – og tænd juleglæden i hjem og hjerter.

Hør os, når vi beder den bøn, du selv har givet os:

FADERVOR