EPISTEL-PRÆDIKEN TIL 3. SØNDAG I FASTEN

 ”Hold da op. Står det i Bibelen?” Sådan spurgte en af mine venner, lettere vantro – altså ikke på den vantro måde – da jeg i ugens løb nævnte, at jeg skulle skrive prædike om ikke at lade sig føre bag lyset af tomme ord.

Jeg tænker, ordene var nutidige og vedkommende, da Paulus skrev dem til menigheden dengang.
Jeg tænker, at ordene er mindst lige så vedkommende for os i dag. Engang imellem er ordene fra Bibelen tankevækkende nutidige – eller nok snarere eviggyldige.

Jeg tror, min ven tænkte, at ordene kunne have stået så mange andre steder. At ordene kunne have været sagt i så mange andre sammenhænge. Og han har ret.

Det er ord, vi kan sige til vores børn eller unge mennesker, når de i jagten på likes og anerkendelse lægger endnu et billede eller endnu en story op på et af de sociale medier. Og der på få minutter indkasserer masser af kommentarer som: ”Du er den smukkeste i hele verden”. ”Elsker dig for evigt”.  

Men det er jo ikke sandt. Mit barn eller dit barn er ikke det smukkeste i hele verden – jo, for dig forhåbentlig, men ikke for hele internettet. Og vi kan ikke elske hinanden for evigt. Det kan kun Gud.

Jo, ordene lyder godt. Ligger godt på tungen og nemt i tasterne. Et kort sekund tror du måske ordene på dem. Men ordene er tomme.
Måske er det også derfor, de bliver gentaget igen og igen. For hvis ordene var fylde, så var der jo ingen grund til at skrive dem eller sige dem igen og igen.

Der er nogle ord, der ikke bliver mere sande af at blive gentaget. Men det gør vi jo: Gentager dem. Og liker endnu en solopgang eller en solstrålehistorie.

Jeg siger det lige igen: Mine kære … Lad ingen føre Jer bag lyset med tomme ord.

Advarslen er god nok.
Aktuel nok.
For det er jo ikke kun børn eller de unge, der falder for dem.
Det gør vi andre jo også.
Jo, du gør.

Det er da skønt at blive strøget med hårene i ord. Det er da skønt nok at få komplimenter. Det er mindre skønt at få dem, når du i samme sekund, du har hørt eller læst ordene ved, at de er hule. Der er ikke indhold i ordene. Det er bare … ord. Tomme ord uden indhold, uden dybde, uden sandhed.

 

Tomme ord er som tomme kalorier. De kan smage ganske godt. Du får lyst til flere af dem. I bedste fald mætter de, de tomme ord, men bagefter styrtdykker dit mentale blodsukker.

Tomme ord er faktisk værre end ingen ord, for tomme ord er dæmoniske. Tomme ord bringer os i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert. Tomme ord udhuler vores dømmekraft. Tomme ord gør os i tvivl om relationerne mellem hinanden. Får os til at tvivle på os selv. De tomme ord kaster skygger. Også ind over det, der bare burde stå i forårssolen og lyse.

Det værste ved de tomme ord er, at de virker.
Hvorfor tror I ellers, der postes milliarder i reklamer?
Hvorfor tror I, spin virker?
Der er mange, der lever fedt på, at der måske aldrig har været så mange tomme ord i verden, som der er lige nu.

Og du har jo fortjent det, ikke sandt?
Og du må godt.
Også når du kun er sulten for sjov.

Tomme ord virker.
Fordi ord har magt.
Fordi ord altid har magt.
Det er derfor, det er så vigtigt hvordan vi bruger ord.
Det er vigtigt, hvordan vi hører ord.

Den gode nyhed er, at det ikke kun er tomme ord, der har magt.
Ord med fylde og ægthed og kærlighed har samme magt.
Det er det, der er Paulus’ ærinde.
Der er lagt andre ord ind i denne verden.
Gud har lagt andre ord ind i denne verden.
Gud lod sig føde i ord. Det er derfor, et af Jesu mange navne er: ”Ordet”.

Prøv at lægge mærke til, hvordan Jesus taler til mennesker.
Der er hverken fyldord eller tomme ord.
Der er ikke noget smalltalkende, samtaleindledende: ”sikke et dejligt vejr, det er i dag?” eller ”hvordan går det så?”
Der er hverken noget ”hej smukke” og heller ikke noget ”dit dumme svin”. Heller ikke selvom ordene var sande nok, fordi Jesus givetvis både har mødt smukke mennesker, udenpå og indeni og helt sikkert masser af dumme svin og masser af forskelligt vejr.
Men Jesu måde at tale med og til mennesker på var aldrig forurenet eller fyldt op af tomme ord.

Jesu ord var som han selv var.
Troværdige.
Ærlige.
Forandrende.

Jesu ord fører aldrig mennesker bag lyset.
Jesu ord trækker os altid frem i lyset.
Hans ord lader os stå der gennemlyste, gennemsigtige.
Det er derfor, Paulus kan skrive, at nu er vi lys i Herren.
Det er derfor, han opfordrer os til at leve som lysets børn.

Engang var vi lige som verden, før den blev til: Engang var vi mørke og tomhed og øde.
Nu er vi børn af lyset. Arvinger til Guds lys.
Det forpligter.

For vi kan selv være med til at formørke det lys igen.
Det er den ulydighed, Paulus advarer imod.
For det er ulydighed at lade dig føre – eller forføre et andet sted hen end det, der var meningen.
Det er ulydigt at lade sig forføre til at tro, at det er bedre at gemme sig i mørket end at kunne stå frem i lyset.

Det er tro at turde stå i lyset.
At tro, det er at lade sig bade i Guds lys.
Og at leve i tro: Det er at du lader dig blive fremkaldt, blive kaldt frem som det menneske, du er bestemt til at være.

At tro, det er at tro på Ham, som er Ordet og lade hans ord fylde dig op, bygge dig op.

Hvilke ord er det så, spørger du måske?
Men du kender dem godt.

Det er de ord, der får dig til at vokse og hvile i at du – med alt, hvad der er dig – er et lysets barn, et menneske, der er elsket af Gud.

Det er ord, der ikke kun står som sort på hvidt i Bibelen.
Det er ord, der fylder dig med glæde.
Med undren. Forundring.
Det er ord, fyldt af håb og nyt mod.
Det er ord, der giver kræfter til dagen i dag – og til de dage, hvor du ikke af dig selv magter noget som helst.
Det er ord, der bærer dig, når livet er ubærligt og tungt og sorgfuldt.

Lad de ord fylde dig.
Lad de ord fylde i din tro, i dit liv og i din livsindstilling, i din holdning til medmennesket, til de smukke mennesker, til de dumme svin, så du ser ethvert menneske som dit med-menneske. Og del dem, de ord, så de får dit medmenneske til at lyse.

Guds Ord var aldrig bare ment til at være noget, der står i en bog. Det var derfor Gud Ord blev kød. Så ordene kan leves og leves ud og deles ud. Så det er Guds Ord, Guds liv, der fylder denne verden og os i den.

Og for det siger vi: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen

Interludium

Kirkebøn:

Lad os bede:

Gud, så hjælp os da til at høre dit ord og bevare det. Fej og pryd du selv vort hjerte, så det kan rumme dig i al din fylde og forunderlighed. Og lad din forunderlighed føre foranderligheden med sig.

Vi takker dig for, at vi må komme her og blive styrket ved dit ord og dine sakramenter, dåben og nadveren. Og vi beder for din kirke, her og ud over hele jorden: at mennesker må samles, ikke om hvad vi kan eller vil eller tror, men samles om dig og om dit ord.

Vi beder for al øvrighed, for Dronning Margrethe og regering, for byråd og enhver, der skal tage beslutninger, der får betydning for andre.

Vi beder for enhver, som har det svært og kæmper i deres liv. Hvad enten de kæmper mod få eller mange dæmoner – eller bare for at få en hverdag til at hænge sammen.

Vi beder for dem, som kæmper mod sygdom og svære tanker. Vi beder for deres pårørende, som må stå ved siden af og som kan have svært ved at blive lukket ind.

Vi beder for dem, der kæmper for kærligheden i deres ægteskab eller i familien eller blandt venner. Vi beder for dem, der mistet den, de elskede. Lad dem finde kræfter til at se hver ny dag i øjnene.

Vi beder for dem, der er blevet deres egen værste fjende. Lad du dem vide, Gud, at der ikke er noget menneske, der er så alene, at du ikke er hos det.

Vi beder for dem, der er glade. For dem, der mærker livets forårspust. For dem, der har overskud til at være noget for andre.

Så beder vi for os selv og vore kære, hvem vi hver især tænker på lige nu.

Og Gud… en dag når der ikke skal lægges flere ord eller dage til vort liv, lad os da dø i troen på og håbet om, at vi er i dine ord og i din tid. Amen.