FASTELAVNSPRÆDIKEN

 

Hvor mange af Jer har været i DSB’s mindelund her i byen? Mange af Jer? Det tænkte jeg nok.
For nylig viste jeg en god udenbys veninde rundt ved vandet, på volden og vi var i den forbindelse også et smut omkring mindelunden. Vi havde røde kinder og mere end almindeligt røde næser, for vintervinden var isnende. Men der på mindelunden fik vi også røde ører, og denne gang var det ikke kun af kulde.

Vi havde dvælet foran den del af mindelunden med de 23 DSB ansatte, der har mistet livet i 2. Verdenskrig. Og i særlig grad ved dem, der 18. april, så få dage før befrielsen, blev henrettede. Men lige til venstre for dem var den mindesten, som jeg har ladet aftrykke på jeres sangblad. Også denne P. B. A. Madsen blev henrettet af tyskerne – men allerede i februar 1945.

Men det var ikke kun datoen, der fangede vores øje. Det var, at der på hans mindesten – lige som på alle de andre mindesten - også stod hans titel, hans beskæftigelse. ”Portør”, stod der. ”Portør uden for nummer”.
Uden for nummer!!Tænk at have givet sit liv. Ikke alene for sin egen sag, men for Danmarks. Og så blive mindet som den, der er ”uden for nummer”.

”Tænk, at de ikke bare havde skrevet ”portør” og droppet det der ”uden for nummer”. Så småligt”, tænkte vi. Og det var så der, vi også fik skamfulde røde ører. Tænk at have taget beslutningen om, at der skulle være en, der ikke skulle tælles med. Jo, ”Vi trækker streger og sætter skel”.

Måske er du sådan en, der altid bliver talt med. En af dem, der bliver – eller blev – valgt først, når der skulle stilles hold. En af dem, der som en selvfølgelighed bliver talt med i andres bobler, både dengang de var på 50, 10 og nu 5. Det kan godt ske, at du aldrig nogen sinde har været i tvivl om dit eget værd, og om hvor meget du tæller i andres øjne. Så vær du glad for det.

Det kan også godt være, du alt for godt ved, hvordan det er at være uden for nummer. Hvordan det er at stå tilbage som den sidste. ”Ok, så tager vi da ham / hende”. Eller være den, der erfarer, hvordan alle andre er delt op i grupper, som umuligt kan være større end 5. Der står du tilbage. Uden for nummer.
Og når man er uden for alle andres numre, så er det ikke svært at blive i tvivl om, om man nu også er nummerværdig, når man tæller sig selv efter.

Vi har mange numre: telefonnumre og husnumre og cpr-numre. I koncentrationslejrene blev et menneske reduceret til at være et nummer på en arm. Men at være helt uden for nummer, så bliver det vel ikke mindre?

Men hør så bare her …
Da jeg sidste lørdag kom hjem, og var tøet nok op til at jeg kunne ramme tasterne på et tastatur, tænkte jeg forsonende: ”Det kan være, at ”Portør uden for nummer” var en særlig stillingsbetegnelse hos DSB? Jeg slog jeg op i Ordbog over Det danske Sprog. Og her fremgår det rent faktisk, at ”uden for nummer” kan betyde: ”på særlige betingelser”.
Så P. B. A. Madsen var ikke uden for nummer – tvært i mod. Han var Portør på helt særlige betingelser. Han var ikke bare almindelig portør, en af dem, der går 12 af på dusinet. Han var noget særligt.

Og så blev der pludselig evangelium i en sten på Mindelunden en meget kold og blæsende februardag. For der – og på denne søndag – bliver vi igen mindet om den Gud, der trækker streger og sætter skel på en ganske anden måde end vi gør.

Den Gud, der netop tæller alle dem, vi tit nok regner til at være uden for nummer, med. Og ikke bare med, som dem, der sniger sig med ind over målstregen på målfoto, men med på særlige betingelser. Og de særlige betingelser, det er Guds betingelser.

Det er betingelser, der lyder: At barnet er med på særlige betingelser, ikke fordi det er barn, men fordi barnet endnu ikke har lært andet end at tage imod uden betingelser.

Derfor er toldere og syndere og dumme svin med, fordi de er uden for nummer i så mange andre sammenhænge, at de om nogen har brug for at blive regnet for mennesker og blive talt med.

At tro,
- det er at have fået disse helt særlige betingelser givet i dåbsgave.
At tro,
- det er at Gud også har fundet velbehag i dig.

Hvorfor har han dog det? Spørger du. Men det er et dumt spørgsmål, for det spørgsmål leder efter begrundelser eller betingelser, der kan listes op i excel-ark.
Guds kærlighed, Guds tilgivelse, Guds øjne ser ikke efter det, der kan tælles. Det er netop derfor, det er særlige betingelser.

Det kan godt ske, du ikke regner dig selv for noget.
Det kan godt ske, du er hurtig til at dømme andre ude.
Men der er lagt en anden mulighed ind i vores verden:

Da Jesus gik i blandt os, tog han alle dem, der stod lige udenfor, med indenfor i hans cirkler. Ja, mere end det. Han gik indenfor hos dem.
Zakæus kom ned fra træet. Jesus gik ind til ham.
Et barn med en madpakke, stod pludselig i centrum.

Utallige syge blev helbredte.
Jesus talte aldrig.
Men han talte ethvert menneske med i Guds regnskab.
Han talte os med. Han gav os menneskeværd.

Hver gang vi ser for lidt i andre og tænker: Ham eller hende regner jeg ikke for noget.
Hver gang du tænker for småt om dig selv, og tænker, at her har jeg ikke noget at byde ind med.
Hver gang du tænker i hvis tur det er til at gøre noget: Tømme skraldespand eller række hånden frem til forsoning eller om det virkelig kan passe, at du igen skal tage initiativet til at ringe til ham eller hende, der ikke har ringet tilbage til dig i umindelige tider eller alle de gange, hvor du lægger tal hen over det, der aldrig burde kunne tælles,
- så er det, du trænger til at blive dyppet og nulstillet og mindet om, hvordan det er Gud tæller.

Det er evangeliet: Vi er uden for nummer.
For vi er talt med på særlige betingelser.
Det er din titel.
Du er menneske uden for nummer og på særlige betingelser.
Du er særlig.
Du er den, Gud har fundet velbehag i.

For det siger vi: Ære være Faderen og Sønnen og Hellig-ånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Kirkebøn:

Gud, vor Far.
Tak, at du lader himlen stå åben over os.
For sådan mindes vi om, at du er uendelig.
Uendelig i din kærlighed.
Uforståelig og ubegribelig som himlen selv.

Lån os himmelsindet.
Så vi bliver storsindede og glemmer at tælle.
Så vi øver os i at finde velbehag i andre.
Selv dem vi ikke regner for noget.
Så vi åbner sindet og troen for, at du har fundet velbehag i os.

Herre.
Tak for de mennesker, som vi regnede for for lidt, men som lærte os noget afgørende om livet.
Tak for dem, der holdt af os, når vi mindst havde fortjent det.
Tak for dem, der holder os ud, også når vi er besværlige og viser vores dårligste sider.
For de viste os alle noget om din kærlighed, Gud.

Tak for dem, der bar os til dåben og valgte at vi skulle høre til hos dig, Gud.

Tak for dem, der ikke længere er i vores liv, men som vi bærer med os, så det både gør godt og ondt.
Gør os åbne for at møde nye mennesker.

Tak for alle dem, der er på overarbejde i disse tider.
Giv dem overskud, når de endnu engang tager på arbejde for at lindre eller for at overbringe nye tal, vi næsten ikke orker at høre.
Vær nær hos dem, der bekymrer sig.
Enten for deres forretning, deres arbejdsliv, deres økonomi eller for deres helbred.
Vær nær hos dem, der tænker så meget, at de overtænker.
Herre – bær du med på deres tanker – og nup et par af dem, der giver overlæs.

Vær nær hos dem, der selv i denne tid får eller finder noget at glæde sig over:
En trodsig erantis, der kigger frem.
Et nyt liv, der er kommet til verden
En lille hverdagsglæde, der bare blev stor, fordi der sker så lidt.

Vær hos os, når vi trænger til dig, Herre. Og lad os så opdage, at det er der, du bruger os, som du brugte Johannes Døberen i dagens evangelium.

Og lad os – når vi engang skal dø – dø på, at du samler os i din mindelund, der hvor vi alle er dine uden for nummer – på evighedens betingelser. Amen