Glædelig perfekt uperfekt jul

Juleaftensprædiken i Christianskirken kl. 10.30

”Tjekliste til den perfekte jul”. Sådan en tjekliste fandt jeg forleden. Hvem vil ikke gerne have en perfekt jul? Sådan en hvid jul med sne, der taler og bjældeklang. En perfekt jul, hvor anden eller flæskestegen er perfekt stegt – og hvor der er nok af knasere. Perfekt, fordi vi er sammen med dem, vi gerne vil være sammen med – og har glædet os til det, ”fromt og kønt”, som vi skal synge det senere. Perfekt, fordi stemning er perfekt og ikke alt for mange af børnene har grædt allerede inden ris á la manden. Perfekt, for vi synger jo: ”Hvad du ønsker, skal du få” – og vi håber, de gaver, vi har gjort os umage med, falder i smag.

På tjeklisten stod der:
”Pynt op den første december, så varer julen længere.
Der stod: skriv julekort – du synes jo selv det er hyggeligt at få nogen.
Spar op i god tid til julegaverne.
Send ønskesedler rundt, så er der ikke så mange gaver, du skal stå i kø for at bytte.
Begynd i god tid”.
Og meget mere. Listen var lang. Der skal åbenbart meget til for at få en perfekt jul. Jo mere jeg læste, des mere så det ud til at min jul vil blive alt andet end perfekt. For der var ærligt talt mange ting, jeg ikke kunne sætte tjekmærke ved. Og lad os bare sige det som det er: Heller ikke i år.
Måske er jeg ikke den eneste? Nå .. måske er jeg den eneste ;)

Men én ting har jeg da fået klaret. Jeg har fået købt et juletræ. I må gerne se det.
Mit juletræ er både grønt og har top.
Og det er endda sat på fod.

Alligevel er jeg ret sikker på, at dette juletræ ikke ville bestå juletræstesten i alle familier. Måske er der nogen der vil sige, at det er noget nær det grimmeste juletræ, de nogen sinde har set.

Rent faktisk har jeg lovet ikke at fortælle, hvor jeg har fået juletræet fra. De syntes, det var dårlig reklame. Og jeg vil endda sige til deres forsvar, at deres og min definition af et grimt træ er meget forskellig. Jeg har været særdeles håndhændet med beskærersaksen.

Det er rigtigt, at for den, der går op i om stammen er lige – om der kun er én top – om der er god plads imellem grenene, så lysene ikke brænder den næste krans – om og om der er symmetri – og god plads til gaverne under træet, ja, så dumper dette juletræ med et brag. Der er tre toppe. Det er alt andet end lige. Ja, det har nærmest slagside til den ene side.

Det er alt andet end perfekt.
Og dette juletræ er helt perfekt.
Det måtte jeg også sige til dem, der forærede mig juletræet: At dette er det mest evangeliske juletræ, jeg nogen sinde har set.

For dette juletræ minder os om, hvorfor det overhovedet blev jul. Om, hvorfor vi igen i år har hørt evangeliet om Maria og Josef, om barnet, der blev født i stalden og lagt i krybben, om hyrderne og engle, der sang om fred på jord

For det blev jo ikke jul, fordi vi er perfekte. Tværtimod. For hvis vi mennesker havde været perfekte, så havde vi stadig løbet rundt i Paradisets have. Så var det aldrig blevet jul.

Jul blev det, fordi Gud på utallige måder havde forsøgt at få os mennesker i tale. Han prøvede med Moses, med de 10 bud – men de fleste af dem kneb og kniber det gevaldigt for mennesker at overholde. Gud sendte profeter til menneskene for at sige, at han vil være vores Gud og at vi er hans folk. Men mennesker ville hellere være ”gør det selv mennesker” – der selv har styr på det hele. Uden Gud.

Til sidst besluttede Gud at komme som sig selv. Måske fandt Gud ud af, at ord ikke altid kan gøre det. Men at kropssprog kan noget helt andet. Og derfor kom Gud sine Ord i en krop og lod det føde på jorden. Som et barn, født af en jomfru, i en stald i en krybbe.

Spørg enhver førstegangsfødende mor, om det er et perfekt set-up.
Men det er evangeliet. Det er Guds set-up: At midt i al vores uperfekthed kommer himlen selv til verden.

Guds søn blev født under uperfekte omstændigheder.
Hans første seng var et fodertrug.
Hans første tøj var klude.
Der lugtede af komøg.
Det var alt andet end perfekt.
Og det var helt perfekt.

Da Jesus blev født, blev det jul første gang.
Midt i alt det, vi ikke når, midt i alle de lister, vi ikke kom igennem, midt i al vores uperfekthed kommer frelseren til jorden. Og hvis der er noget, der er perfekt, så er det det budskab: At det bliver jul, også for os uperfekte.

Tænk tilbage. Er det de perfekte juleaftner, du husker bedst? Der, hvor alt gik godt? Næ vel? Er det i virkeligheden ikke ret autentisk, ja, ret evangelisk, at det er de uperfekte juleaftner, vi husker?

Jeg er sikker på, at flere af Jer har eksempler på en juleaften, hvor ikke alt var perfekt. Et år var jeg kun lige trådt op i prædikestolen ved gudstjenesten kl. 16, havde læst juleevangeliet og havde indledt med: Læn Jer nu godt tilbage. Glem for et øjeblik alt om gaverne og anden, som er i ovnen eller ikke i ovnen. Da lød der et GISP fra 1. række. ”Anden – gisp – den ligger på køkkenbordet ved siden af den tændte ovn. Jeg erfarede siden, at de først fik andesteg langt ud på aftenen, længe efter at den sidste gave var åbnet.

Et andet år lugtede vores juletræ af fisk. Hele Århus var lillejuleaften indhyllet i en stank af fiskeolie og vores juletræ havde stået udenfor. Man skulle tro, det var det perfekte setup for en fiskerpige fra Esbjerg. Men jeg skal hilse og sige, at det ikke er en særligt charmerende julelugt.

Jeg har flere år drømt om at holde en interaktiv juleprædiken. I dag går dette ønske i opfyldelse. For lige nu kunne jeg tænke mig, at I deler et juleaftensminde med en, I ikke kender. Og det skal være et minde om en af de gange, hvor det ikke gik helt perfekt. For tænk, her i kirken må vi faktisk gerne mødes om vores uperfekthed.
Det får I lige 1 minut til.

Kan det blive jul, uden at man er igennem tjeklisten for den perfekte jul? Ja. Jul bliver det, når det mest perfekte af alt, Gud selv, strejfer os, uperfekte.
Måske har du mærket strejfet?
Måske bliver det jul for dig, når du lukker øjnene lidt på klem og lysene på juletræerne næsten ligner en stjernehimmel her indendøre.
Måske bliver det jul for dig, når vi synger ”et barn er født i Betlehem”, og nogen igen kommer til at synge ”forsvunden er nu al vor nød”. Vi ved jo godt, at det hverken er det, der står eller det, der er sandt: Al nød er jo ikke forsvunden. Alligevel er det det, vi irrationelt håber: At al nød – af hvad art det så end måtte være – vil forsvinde.
Måske bliver det jul for dig, når du ser de glade børn, der næsten ikke kan vente og du bare smiler, fordi du godt kan kalde den glæde frem fra sindets gemmer.

Nu er det jul!
Jul, hvor den himmelske perfekthed daler ned i vores uperfekthed.
Og du skal ikke ha udfyldt nogen tjekliste for det.
Du må gerne bare tage imod.
Lukke barnet og juleglæden ind i dit hjerte.
Og lad det blive jul for dig.
Lad Gud være der i dit perfekte, uperfekte liv.

Sådan som han var i stalden.
Sådan som han er i dit og mit liv, når det ikke lige lykkes.
Så sænk skuldrene. Det skal nok gå.
Spild på juledugen. Verden går ikke under endnu.
Lad stjernen over stalden tænde lys, også i dine øjne.
De himmelske glimt gælder også os, der ligner juletræet her. Os, der måtte føle os alt andet end perfekte.

Det er jul, også for dig, der lige nu ikke synes, der hverken er symmetri eller ordentlighed i din tilværelse. Det er jul, også for dig, der er tynd i toppen. Det er jul, også for dig, der har svært ved at glæde dig, selv i dag, hvor du godt ved, du burde være det. Men det er bare så svært, når der er nogen eller noget, du savner så meget, at du slet ikke ved, hvad du skal gøre ved dit savn.
Det er jul, også til dig, der er ovre din grønne ungdom og får sværere og sværere ved at blive som børn på ny juleaften.

Det er jul. Julenat lyder det ikke, at nu NU bliver alt godt eller perfekt. På den måde er evangeliet meget autentisk.

Men vi hører om en glæde, som skulle være for alle.
For alle. Og til enhver af os lyder det: At til dig er en frelser født. En frelser. Vi kan nemlig ikke frelse os selv.

At være frelst, det er at være set i al vores uperfekthed. Og hvad sker der, når vi bliver set i vores uperfekthed? Ja, der sker det samme, som I oplevede, når I fortalte om jeres uperfekte jul. Der bliver latter og overskud.
Sådan må vi også opleve den glæde, der skulle være for hele folket: Som latter og smil – og som at være set som det hele menneske, vi er:  Forunderligt skabte og elskede af Gud, forgyldte i al vores uperfekthed.

Mit juletræ her er ikke perfekt.
Det ligner mig og dig.
Men selv et skævt træ, der mangler kranse og har tre toppe må godt blive pyntet smukt til jul. Selv den, der sidder her og er lidt – eller meget trist – må gerne være glad, også selvom det kun er i glimt.
Selv den, der mistede sig selv – eller glemte sig selv – må få del i himlens glæde.
Selv den, hvor det hele skinner vidunderligt perfekt derhjemme, selv den, der lige nu synes, at han eller hun har et perfekt liv, kan tåle at få sin glæde forgyldt.

Under træet her ligger der en masse stumper guld.
I er velkomne til at hænge det på det uperfekte juletræ under næste salme eller når alligevel står i kø for at komme ud.

Du må også tage en stump med hjem.
Det ser ikke ud af ret meget.
Men lad det minde det dig om, at også du er forgyldt, velsignet, ja elsket. Også denne jul.

For det er himlens tjekliste til en glædelig jul:

Frygt ikke!
Glæd dig!
I dag er der født Jer en frelser.

For det: Ære være Gud i det højeste og på jorden.
Fred til  mennesker med Guds velbehag.
Glædelig jul.