Halleluja - det er jul!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Nu er det jul. Vi sidder her i halvmørket, inden en aften med masser af julelys venter. Men først er vi her i kirken. Lader os fylde af ord og toner, stemning.

”Jeg synes ikke rigtigt, jeg er kommet i julestemning i år”. Sådan er der flere, der har sagt til mig denne december. Men hvis jul er en stemning - hvilke toner er så med i akkorden?
Er det, når tonerne fra ”Last Christmas” eller ”Det er risengrød” begynder at lyde i butikkerne? Er det børnenes utålmodige, men også forventningsfulde spørgsmål: ”hvornår er det jul?” Er det tonerne, når en fuld kirke stemmer i med: ”Det kimer nu”? Er det når hænderne mødes rundt om juletræet og I vælger julesange på skift? Er det de toner, der får dig i julestemning? Eller skal der sne og bjældeklang til? For så bliver det vist op ad bakke i år! Eller måske har julestemningen svært ved at indfinde sig, fordi der er andre toner, der klinger i dig?  

I et julebrev, jeg fik i denne uge, var der et citat, som jeg ikke har kunnet få ud af hovedet. Der stod: ”Musikken kan splitte mørket, hive os ud af mismod, ængstelse, pessimisme og svinge os ind i livsglæde, begejstring over at være til, at være her og nu. Uden musikken var menneskets hjerte en livløs planet” (Jon Kalmann Stefansson: Fisk har ingen fødder). Citat slut.

Musik gir hjertet liv. Musikken kan slå hjertets dybeste over- og undertoner an. Musik kan kalde tårer og smil frem – nogen gange på samme tid. Musik er aldrig kun underlægningsmusik eller stemningsmusik. Og for mig er den værste musik pausemusik. For musik er aldrig kun pause. Musik er mere end noget andet bevægelse. For musikken kan noget, som vi ikke altid selv kan. Musik kan bevæge os, flytte os, stemme vore sind.

Og jeg tænker: Mon ikke, det var derfor, Gud lod englene synge julenat? Synge og ikke kun tale til hyrderne dér på marken. For måske var ord simpelthen ikke nok? Ja, måske er ord alene aldrig nok, når vi vil have store ting formidlet til hinanden?

Jul er musik. Englene sang. Midt om natten sang de. De sang – og musikken blev en sprække af lys i mørket. Englene sang i mørket for hyrderne. Og musikkens budskab forandrede hyrdernes tilværelse for altid. Og englene synger for os. Ind i den tilværelse, der er vores. Og måske forandrer det også vores liv, når vi lader tonen fra himlen klinge med i vores liv?

Engle synger ikke altid i hvidklædte gevandter med englesang og trompetklang. Tonen fra himlen kan genlyde igennem megen musik. Og når vi synger med eller når vi lytter til musik, vi holder af, går tonerne os ikke kun til hjertet, men tonerne stiger også til himmels.

Hvad sang englene så? Ja, for de tusindvis af børn, vi har haft i kirken også denne december har jeg frejdigt sagt, at engle siger: ”Frygt ikke”, og at de synger Halleluja”. Men det passer ikke.
Der står ingen steder, at engle synger halleluja. For i juleevangeliet synger engle på græsk, når de synger: ære være Gud i det højeste. Men Halleluja – som er hebraisk – betyder nu næsten det samme, nemlig pris herren.

Halleluja. Pris Herren.  Det betyder så meget som: At sige tak. Tak til Gud. Så jeg vil fastholde, at når vi synger Halleluja, så synger vi i kor med englene.
Halleluja, fordi det er blevet jul igen i år. Halleluja, fordi vi må fejre, at Jesus blev født ind i vores verden med fuld musik for at forandre verden og os i den. For lige siden Guds liv kom til verden, har verden ikke været en livløs planet. Og hver gang Jesus fødes i vores hjerter, mærker vi, at heller ikke vores hjerte er livløst.

Vi kan røres, bevæges. Af et lille barn i en krybbe. Af et medmenneske, der krydser vores vej. Af en elsket. Af den fremmede. Og når vores sange - klagesange eller jubelsangene når Gud, bevæger de Ham. Han lytter. Tager dem til hjerte. Tager os til sit hjerte. Trøster og vugger os – som en mor trøster en nyfødt.

Jer, der kender mig ved, at jeg aldrig bliver dommedagsprædikant. Men jeg bliver heller aldrig halleluja-prædikant. For livet er ikke kun hallelujaer.

For hvordan prise Gud, når den fred, englene sang om julenat synes længere væk end nogen sinde? Hvordan stemme i et halleluja, når bomber regner og uskyldige dør, både ude i verden og her hos os? Hvem kan synge halleluja, når sygdom rammer eller du skal holde den første jul uden den, du holder allermest af? Ikke mig! Men måske er det netop der, vi skal rømme os og lade musikken bevæge os fra mismod til håb. Måske er det netop der vi skal synge halleluja allerhøjst og på trods?

Englene sang for julenat. Og den verden, de sang ind i, var ikke mindre kontrastfyldt end verden er nu. Og kun Gud ved, hvordan det kan bevæge os, hvis vi vover at synge lidt flere hallelujaer i vores liv.

I dag vil vi synge halleluja. Og ikke bare et halleluja, men mange. For 3 år siden, da jeg sidst havde denne sene gudstjeneste juleaften, droppede organisten og jeg at synge ”et barn er født”, for vi havde sunget den så mange gange, at vi var ved at få alle halleluja’erne galt i halsen.

Men i dag er der mere end dobbelt op på hallelujaer. For verden – og vi med – har måske mere end nogen sinde brug for det. Så i dag her er masser af musik med halleluja i. For der skal være plads til alle mulige slags halleluajer. Alle de hallelujaer, I hver især måtte sidde med: De gladeste hallelujaer. De hallelujaer, der næsten ikke kan vente mere. De grådkvalte, ja de brudte hallelujaer. For ethvert halleluja er et halleluja.

I dag skal vi synge ”et barn er født”. Læg mærke til teksten. Den er fyldt af modsætninger. Sådan som vores verden stadig er det. Sådan som os hvor julestemningen har svært ved at indfinde sig, har det. Alligevel ender hvert vers ikke bare med et, men med 2 hallelujaer.
Og lige som lidt skal vi høre og måske nynne med på Leonard Cohens Halleluja. Leonard Cohen var 5 år om at skrive sit Halleluja. Så lang tid kan et halleluja være undervejs. I dag er hans omkvæd ikonisk. Godt, han ikke gav op på halvvejen.
Til sidst i gudstjenesten synger drenge og mandskoret Halleluja-koret fra Händels Messias. Og der stiger tonerne helt til himlen.

Som om det ikke var nok, så får I alle endnu et halleluja i julegave. Det kan tages frem, når alle de andre hallelujaer ikke længere ekkoer i ørerne på Jer. I får et lille kort. På kortet er der både noder og fortegn og akkorder, men det er ikke tænkt, at hallelujaet skal kunne spilles eller synges. Eller – du kan netop selv synge det på din måde.
På nodelinjerne er der engle. Og englene er ikke hænderne-over-hovedet-af-glæde-engle. Men der er netop både hvide engle og sorte engle og plettede engle. Og der er et hul i kortet. På den måde er det også ”a broken Halleluja”.

Du kan hænge dit halleluja på juletræet. Du kan bruge det som et gavekort og give et halleluja videre. Og dermed sprede julens budskab i verden.
Du kan også tænke om det som et tilgodebevis. På at Gud har givet et løfte om at engang skal du synge halleluja i kor med alle engle.

Hallelujaer har vi ikke kun brug for juleaften. Så hæng dit Halleluja et sted, så du ser det – og så du husker at sætte pris på dit liv.
Hallelujakortet her har lige præcis størrelse som et dankort - så du kunne også lægge halleluja-kortet sammen med dine kreditkort. Så hver gang du tager et dankort op for at betale prisen for et eller andet, så kan du blive mindet om, at der er ting her i livet, der kun kan betales med et halleluja.
Med et: pris Gud.
Husk et halleluja i hverdagen. Et: pris Gud. Men husk også et halleluja i hverdagen, så du får takket dem omkring dig. Sagt tak til dem, du sætter pris på i dit liv. Tak, fordi du er der. Tak fordi du holder af mig. Tak fordi du er der, både når livet er godt og når det er tungt og svært. Tak fordi du er tonerne i mit halleluja.

Så halleluja, fordi det blev jul første gang. Og Halleluja – for nu er det jul igen.
Englene sang i mørket: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag. Lyt … Med ét synger de måske også for dig.

Jeg ved ikke, om du er kommet i julestemning.
Men Gud ske lov er jul ikke at komme i stemning. For det bliver jul, uanset om du kommer i julestemning eller ej.
Jul er, at Gud kommer og stemmer dig. Så hans og dit håb falder sammen i et: Håbet om at dit hjerte på denne planet altid må banke af liv.

Det er jul. Halleluja.
Må den glæde, der skulle være for hele folket, også må finde vej til dig.

Det er jul. Halleluja.
Må den fred, som skulle være for hele verden, også må finde dit hjerte.

Det er jul.
Må du blive stemt, så også du kan synge et halleluja.

For det: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

---

Ved gudstjenestens indledning læste jeg Ibens Krogsdals:

Decembernat. Engle slår vingerne ind
og lander forsigtigt i menneskesind
De hvisker om barnet, som netop blev til:
I nat kan I møde ham her, hvis I vil!

Måske er vi store, i nat er vi små
måske skal vi fejle, i nat skal vi få.
I nat kalder Gud sine mennesker frem:
Her har I mit barn. I skal være hans hjem!

Han spjætter af livskraft i hjertet på os,
som tænder stearinlys i mørket på trods.
Små lys, der skal strømme mod dem, vi er nær
og dem, som er fjerne, og dem, som vi er.

I stuer, i kirker, i tanker, i år
ved sygehussenge, hvor håbsengle går
skal Guds hånd i nat trække angststikket ud
og røre os stille, for julen er Gud.

I nat tør vi tro det, i nat tør vi tro
at selv helt alene er mennesket to.
At barnet fra himlen skal vokse sig stort
det sted i os selv, hvor vi kommer til kort.

I nat skal vi tænde decembernatslys
og gyse af glæde og dele det gys.
Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet
af julenatsfryd over det, der er sket!
                      Iben Krogsdal, 2009