”S, P eller K” eller ”Ser jeg tyk ud i denne her?” - en prædiken om sandhed til 3. søndag i fasten

Hvad er sandhed?
Det er – i sandhed – ikke noget nyt spørgsmål. Allerede da Jesus bliver forhørt, inden han bliver korsfæstet, spørger Pontius Pilatus: ”Hvad er sandhed?” Her 2000 år senere er der vist stadig ikke nogen, der kan give et enkelt svar på det. Og så alligevel: Vi skal ikke give op på forhånd, bare fordi noget er svært. Vi skal tage livtag med det. Fordi der er, som ordet siger, er liv i det, vi tager livtag med. Så lad os begynde et andet sted – i den lidt lettere genre - og måske ad den vej nærme os – nogle forsøg på hvad sandhed er.

En dreng – af den type, der er lidt rigeligt fremme i skoene, møder julemanden i Kolding Storcenter. ”Nå min dreng – hvad ønsker du dig så til jul?” spørger julemanden. Og drengen svarer: ”Jeg ønsker mig LEGO, en ny mobil, en cykel, en playstation, en hundehvalp, et par Lewis og …” ”Hov, hov, stop nu lidt”, afbryder julemanden. Jeg bliver jo nødt til at se efter i min bog, om du nu også har fortjent alt det”. ”Æh, julemand … ”, svarer drengen, ”hvis du nu lader være med at kigge i din bog, så vil jeg godt nøjes med en æske LEGO”.

Sandheden er ilde hørt, siger vi, med en talemåde.
Dét må siges at være sandt.

Lad os forestille os, at der skulle skrives en bog om os hver især, der kun var sand?  The true Story … hvem skulle så skrive den for at garantere sandhedskravet? Og hvis der virkelig blev udgivet den sande historie om os hver især, så tror jeg måske nok, at nogle af os ville betakke sig for, at andre læste det hele. Så hellere stikke dem et par kasser LEGO – eller en kasse god Amarone. Sandheden kan være ilde læst. For sandhed er ikke kun flatterende.

Et andet eksempel:

Vi befinder os i en bil. Han sidder bag rettet. Hun sidder ved siden af. De skal i byen. Og de er for sent på den. Igen. Fordi fruen - naturligvis - havde ikke bare en, men adskillige tøjkriser. De er ikke mere end lige bakket ud af indkørslen, før hun udbryder: ”Stop!!” Veldresseret, som han er, hakker han bremserne i. ”Skat”, spørger hun, ”synes du, jeg ser tyk i den her?”

Den, der får det spørgsmål stukket ud, må træffe en hurtig beslutning. På den ene side er det forkert at lyve. Måske ser hun virkelig tyk i den kjole? På den anden side gør vi igen og igen den erfaring, at sandheden kan være noget så ualmindelig ilde hørt.

Sandhed kan være mange ting. Sandhed og løgn er ikke absolutter. Der er små løgne, hvide løgne, barmhjertighedsløgne, nødløgne, alt sammen løgne der skal sikre husfreden og bilfreden. Er det så stadig en løgn? ”Ser jeg tyk i den her?” Skal man svare sandt eller lyve eller skal man svare kærligt?

 ”Ser jeg tyk ud i den her?” Er vi altid parate til at høre sandheden om os selv?
Eller er det ikke også sådan, at sandhed for os er det, vi vil høre? Og derfor, hvis vi har sat os selv i hovedet, at vi ser tykke ud, så kan andre sige, hvad de vil. Vi hører det, vi vil høre. Eller vi hører slet ikke. Hvis vi selv synes, vi ser tykke ud, så taler andre for ganske døve ører, hvis de hævder, at du da overhovedet ikke ser tyk ud. Ikke engang lidt småbuttet. Hvad er sandhed? Det, du hører? Eller det, du gerne vil høre? Og hvem siger sandheden? Den, der taler sandt – eller den, der siger noget, der kildrer dit øre?

Hvad er sandhed?
3. eksempel: Der er en leg, der hedder: ”S, p eller k”. Uden at ville fornærme nogen, så tror jeg, det er en leg, de fleste under 50 kender. Og hvis ikke – så fortvivl ikke. Man kan – tror jeg – godt have haft et relativt lykkeligt liv uden at have leget den.

”S, p eller k” er en spørgeleg.
S står for sandhed. P står for procent. K står for konsekvens.
”S, p eller k?” bliver du spurgt.
Vælger du S for sandhed, skal du svare sandt på et spørgsmål, du får stillet.
Vælger du P, skal du svare i procent. Det handler typisk om at kunne lide noget. Hvor mange procent, f.eks. kan du lide broccoli. Eller: hvor mange procent kan du lide ham den mørkhårede med krøller fra parallelklassen?

Vælger du K får du stillet nogle udfordringer, du skal tage konsekvensen af. Det kan være: Alt, hvad du siger resten af dagen, skal du synge. Eller: Du skal gå på en mærkelig måde.

I legen S, P eller K, vælger man én af kategorierne.
Men selvom vi som  unge tog legen meget alvorligt, så kunne vi jo aldrig være helt sikre på, om der nu også blev svaret sandt. Man kunne jo altid fingere en sandhed. Om ikke andet, så under dække af, at det jo kun var en leg.

I dagens evangelium er det ingen leg. Det er liv og død. Det er ramme alvor. Og alligevel handler det om både sandhed, procenter og konsekvenserne.

Jesus valgte ikke enten S, P eller K. Jesus valgte i sit liv alle tre kategorier.
Jesus valgte S for sandheden. For han var sandheden.
Jesus valgte P for procent. Jesus gav sig ikke bare en lille procentsats – men alt hvad han gjorde, gjorde han 100 %. Og Jesus valgte K for konsekvens. Han tog konsekvensen af at han i sandhed var både Gud og menneske. Og det kostede ham livet.

Dét er en sandhed. Og den sandhed bekender vi os til hver søndag. Og den sandhed har I i dag ladet Phillip, Ellen og Mathilde døbe på.

Der er en sandhed, som er absolut. Hvad den sandhed så betyder for vores tro og for hvordan vi lever vores liv, det er så noget andet. Det er så der, det viser sig, at sandhed ikke kun er noget statisk, men også noget levende.

Hvad er sandhed? Hvad er løgn? I dagens evangelium dumper vi lige ned midt i en samtale om disse spørgsmål. Og bølgerne går højt.

På den ene side står Jesus. Han siger om sig selv, at han ikke bare taler sandt. Han er sandheden. For han er kommet fra Gud. Og når alt kommer til alt, så er der vel ikke nogen anden sandhed end den, der er af Gud. Jesus er sandheden. Han kommer ikke bare fra det eneste sande og absolutte. Han lever også den sandhed.

På den anden side står modstanderne. De mener, Jesus er besat af mørkets magter. For sandheden kan virke dæmonisk. Jesus svarer igen. Siger til modstanderne, at de har Djævlen til Far. Og at de derfor har sortsyn. De kan ikke se lyset. De kan ikke se sandheden, selvom den står lyslevende for øjnene af dem.

Hvad er sandhed?

Preben Kok, der tidligere har været sygehuspræst, og som for et par år siden udgav det, der blev en kirkelig bestseller – og dem er der immervæk ikke så mange af – ”Skæld ud på Gud” – er kommet med en ny bog. ”Slip livet løs”, hedder den. I den beskæftiger han sig også med ganske kort med, hvad sandhed er. Og jeg vil, efter bedste evne, forsøge at videreformidle det.

”Sandhed”, skriver Preben Kok, ”er så stor, at kun Gud kender den. Kun Gud kender den hele og fulde sandhed.

Og” – fortsætter han – ”Hvis vi nu forestiller os det som et billede, så er denne her A4-side hele sandheden. Hele sandheden, som kun Gud kender den. Men …at være menneske er, at vi ikke kender hele sandheden. Kun Gud kender hele sandheden. Og vi er ikke Gud.

Vi er” – siger Preben Kok – ”enfoldige. Og det er vi helt bogstavligt talt. Enfoldig kommer af ordet ”en-foldig” – og det betyder: Det, der er foldet én gang.

Vi er enfoldige. Det betyder oprindeligt enkle, usammensatte. Enfoldige. Det er altså vores vilkår. Vi mennesker ved, at der er noget, der er sandt. Og det meste af sandheden, vi kan se, er dette: Altså halvdelen. Vi ved ikke, at det kun er det halve af sandheden. Fordi vi ikke altid vil erkende, at vi er en-foldige: At sandheden er foldet.

Men fordi vi mennesker ikke er mere enfoldige, end at det ligger til os at udforske og udfordre det, vi kan forhold os til, så spørger vi også til det, vi ikke kan se.

Hvis det  her (hold ½ A4-side op) er sandheden – er det så al den sandhed, der findes? spørger vi? Er der mere sandhed? Har sandheden også en bagside? Og hvis der er … er den så også hvid? Eller er den … hold et sort ark op … sort?

Det er sådan, jeg tænker om dagens stridssamtale. Jesu modstandere har selvfølgelig både hørt Jesus tale. De har også set ham handle. De har set ham uddrive onde ånder. De har set ham helbrede. De har set ham tale statsmagten imod. Og – spørger de så – hvor kommer det fra? Hvordan kan Jesus det? Henter han kraft fra en sandhed, de kender til – det lyse – Eller henter han kraft fra en sandhed, de ikke kender til? Er det mørke, det dæmoniske, det diabolske en del af sandheden?

At være enfoldig, det er ikke at være naiv. At være enfoldig, det er at have tillid til, at den del af sandheden, vi ser, den del, vi ser åbenbaret i Jesus, det er en del af den store sandhed, af Guds sandhed.

Fordi, nemlig, Gud ikke ville holde sandheden for sig selv, ja, fordi Gud ikke havde nogen interesse i at sidde med hele sandheden selv, så sendte han sandheden til os. Gud sendte sandheden i kød og blod, i sin søn, Jesus Kristus. Så vi kan erfare, at sandheden ikke kun er noget intellektuelt, men at sandheden er foldet ind i vores verden. Som et menneske, som et liv og en lære, vi kan folde ind i vores tilværelse.

Og derfor kan vi stole på Jesus, når han med sit liv, sin død og opstandelse, har svaret på tilværelsens ”S, p eller K”: Ja, der er en sandhed. Og den er også sandheden om jeres liv.

Det er ikke altid en sandhed, vi har lyst til at høre 100%. For sandheden afslører os også. Afslører os, når vi ind i mellem danser om vores guldkalve, hvordan de så end ser ud i 2018.

Og den sandhed, Jesus viser os, har konsekvenser. Den sandhed afslører os. Fordi et liv i sandhed fordrer mere af os end vi kan være i.

Vi kender historien om den rige unge mand, der kommer til Jesus og spørger hvad han skal gøre: Du skal give din rigdom væk – og kom så og tjen mig, siger Jesus. Og den rige går bedrøvet bort, for han havde megen rigdom, står der.

Vi er ikke altid parate til at tage konsekvensen af vores tro. Vi er sådan lidt hyggekristne – eller medvindskristne. Du skal elske din næste som dig selv hører vi – og vi nikker: Ja, det vil vi gerne. Men når næsten så viser sig også at omfatte din fjende, omfatte dem, der taler dårligt om dig, så bakker vi.

Hvad er sandhed?
Sandhed er, at vi ikke selv skal opfinde sandheden. Det kan jeg godt leve med.

Det betyder, at når du og jeg kommer i stridssamtale med os selv og vores intellekt om, hvad der er sandt og falskt – hvad så? Ja, så kan vi prøve at lytte til ham, der siger, at han her vejen og sandheden og livet.

Og vi kan prøve at slå ind på den vej, følges med ham, og se om ikke også det fortæller et par sandheder om mit liv. Også selvom det så betyder, at jeg må leve med, at jeg ser tyk ud – også i denne kjole – og at jeg må nøjes med en enkelt kasse LEGO til jul.

Hvad er sandhed?

Sandheden er, at den sande historie om vores og Guds liv er skrevet. Den hedder ”livets bog”. I den bog er sandhed er ikke ilde hørt, men kærligt ment. Den er den sandhed, Gud rækker dig af i sin kærlighed: ikke kun halvdelen, men det hele. Du er elsket. Du er lysets barn. Du er min, siger Gud. Og du hverken kan eller skal gøre dig fortjent til det.

Sandhed er at hvile i, at der er mere at sige om os, end det, vi kan sige os selv. Heldigvis. Sandheden er, at mit liv er meget større og meget mere nuanceret end den smule, jeg kan se og forstå. Fordi mit liv også er Guds liv.

Sandhed er, at Gud har foldet sin sandhed ind i vores verden. Vi er foldet ind i hans sandhed – og derfor er vi saligt enfoldige.  Det kan jeg godt leve på. Sandhed er, at engang i tidens fylde vil Gud folde hele sandheden folde sig ud for os. Det kan jeg godt dø på.

For det: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Kirkebøn:

Lad os bede:
Tak Gud, fordi du har sendt din sandhed ind i vores verden.

Tak fordi du har skabt os med evnen til at tænke og tvivle og stille spørgsmål. Tak for hvilen, der kan falde på os, når vi finder svar, der er sande.

Tak for din kirke. Her kommer vi med vores spørgsmålstegn, med vores tro og vores tvivl. Engang imellem går vi mættede herfra med stof til eftertanke, med bønner og salmer, der satte sande ord på, hvor vi var i vores liv. Engang imellem må vi nøjes med smulerne. Lidt vand, lidt brød, lidt vin.

Vi beder for Phillip og Ellen og Mathilde, som i dag er blevet døbt. Læg din sandhed i deres hjerter. Og læg din glæde i dagen, så familierne får en dejlig dåbsfest.

Vi beder for vore kære, hvem vi hver især tænker på

Vi beder for dem, der var i vores liv som sandhedsvidner. For dem, der lærte os noget om hvad der er sandt. For dem, der elskede os, så vi mærkede kærlighedens kræfter og den hvile, det giver at vide sig elsket.

Vi beder for dem, der er i tvivl om, hvad der er sandt og falskt i deres liv. Dem, der er i tvivl om, hvad de kan stole på. Hjælp os til i vores hverdage at forsage det, der er djævelsk. Hjælp os til at tro det sande. Og leve det med hinanden. Lad os være sandhedsvidner og sandhedstjenere.

Giv os mod og tro.
I dag. I morgen. Og når vi en dag skal dø.
Det beder vi om.
I Jesu sande navn.
Amen.