KYNDELMISSE

 

Mørke.
Der kan være så meget af mørket, at man kan blive mørkeræd.

Men når bare der er en lille smule lys,
hvis bare der er lyspunkter i tilværelsen
bliver det til at holde ud.

Vi har brug for det, der holder os fast på lyset.
Jesus siger: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket”. Derfor holder vi gudstjeneste, også i dag. For at Han må holde os fast. 

Udenfor er der kommet mere lys. Dagene er blevet lysere og længere. I år længes vi måske mere end nogen sinde efter, at solen skal få magt og at dagene skal få varme. For lys er i familie med håb.

Vi kan godt overleve uden at kunne håbe.
Vi kan godt overleve i korte dage.
Men vi lever på en anden måde, når håbet lever i os.
Og dagene, der nu bliver længere, minder os om, at Gud har givet os andel i de dage, der er uden ende og uden mørke: Evighedens.

Mørke er ikke bare mørke. Og lys er ikke bare lys. Jeg tror, at lys og mørke er noget af det, der er skrevet allermest om i verden. I en gendigtning af den gammeltestamentlige salme 139 står der:

Herre, du ser ind i mig, ser alt af mig.
Du ved, hvornår jeg sætter mig og rejser mig,
på lang afstand kan du se, hvad jeg tænker.
Du ved, hvor jeg går,
og hvor jeg hviler mig,
du ved, hvor jeg går hen.
Der er ikke et ord på min tunge,
som du ikke kender til.
Forfra og bagfra omslutter du mig,
du holder din hånd over mig.
Det er for vidunderligt for mig at forstå,
det er alt for stort at forstå.

Hvor kan jeg gemme mig for dig,
hvor kan jeg flygte hen, så du ikke ser mig?
Hvis jeg rejser op i himlen, så er du dér,
hvis jeg går ned i dødsriget, er du også dér. 

Hvis jeg låner morgenrødens vinger
for at slå mig ned ved det yderste hav,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd griber fat i mig.

Hvis jeg siger:
»Jeg vil gemme mig i mørket,
gøre lyset til nat,«
så ser du gennem mørket,
natten er som den lyse dag for dig,
nat og dag det samme.

Udforsk mig, Gud, lær mit hjerte at kende
Prøv mig af, og kend mine urolige tanker.
Led mig på vejen til evigheden”. 

Når Gud griber os, kan vi aldrig synke helt til bunds i mørket.

Benny Andersen har skrevet mørkets sang. 

Den handler om at finde sin vej igennem mørket, men også om, at selv i det mørkeste mørke er der lys.
”Affind dig ikke med mørkets magi”, siger Benny Andersen og føjer til, at selv den mindste smule lys, den mindste smule glæde, den mindste smule kærlighed gør en forskel.

Mørket vil binde, men lyset gør fri,
bred er den smalleste glæde.
Vis mig dit ansigt før alt for forbi.
så er vi begge til stede.

Mørket kan larme og mørket er lyst.
Sorgen er nem nok at lære.
Jeg ved en zone, hvor mørket er lyst.
Der vil jeg synge og være.

Ånd på mit hjerte og tæl så til ti.
Hør, hvor det vågner af glæde.
Vis mig dit ansigt før alt er forbi,
så er vi alle til stede.

Mørke er ikke bare mørke.

For mørke er ikke kun nattens mørke – eller mørket i et sort rum. Mørke er ikke kun noget, der kan være uden om os, men også noget, der er indeni os. Vi kan være så kede af det, så triste eller deprimerede, så corona-trætte, at det er som om vi er fyldt af mørke.

 

Lys er heller ikke bare lys. Selv om der er masser af slags lys, sollys og stearinlys, kunstigt lys og levende lys, så er noget af det rareste, når der er lyst i sindet, når man kan se lyst på tilværelsen.

 

Men vi bestemmer ikke over mørket eller lyset indeni os. Man kan ikke sige til sig selv: At nu vil jeg altså til at se lysere eller mørkere på livet. Nu vil jeg altså være glad.

Man kan ikke kommandere glæden frem, hvis ikke man er glad.

Som mennesker kan vi tænde lys i hinandens liv.
Vi kan være lys for hinanden. Være dem, der spreder glæde og mod, når livet ind i mellem synes for sort og uigennemskueligt.

Der er utallige måder at være lysspreder på. Du ved bedst selv, hvad der kan få mørket og angst til at forsvinde i dit liv. Og dermed har du også allerede gode ideer til, hvordan du kan være lysspreder for andre.

I fik knæklys, da I kom.
For lys kommer i mange farver. Blå for den lysende blå himmel. Gul for gyldne kornmarker, der lyser. Pink for en lille pige, der stråler i sin første strutkjole. Lys kommer i mange farver.

 

Vi kan dele ud af lyset. Vi kan tænde lys for hinanden. Og hver gang vi er lysestager eller lysbringere i hinandens liv, så bliver det kyndelmisse – og ikke kun en enkelt dag om året.

Gud har sat sit lys ind i verden. 
En lille flamme blev tændt i den mørkeste nat i Betlehem. 
Og intet har kunnet slukke det lys. 

For det siger vi:

Kristus.
Du er himlens glød i vinterens kuldegys
Du er februarsolen i frostklare nætter.

Tø os langsomt op.

Kom ikke som en pludselig brand,
men lad varmen vende gradvist tilbage.
Kom ikke som et lyn,
men lad vores øjne vænne sig til lyset.

Tø os langsomt op.
Lidt efter lidt.
Så vi mærker varmen komme snigende,
og listende sig ind på vores sind og i vores krop.

Tø os langsomt op,
så vi bliver bøjelige.

Tø os langsomt op.
Lad varmen slå ind,
som frost, der løsnes, som is, der smelter.

Og lad Kristus lyse for os.
Igennem alle sprækkerne.
Amen.