Prædiken sidste søndag i kirkeåret

I fødselsdagsgave fik jeg – blandt meget meget andet – et nyt ordforråd. Det ligger her i glasset. Og hvis ikke I kan se bagerst, kan jeg tænde lyset. For sådan er det med ord. Der kan pludselig gå et lys op for en. Og man kan se ord i et ny lys og i en større betydning. Sådan – også sådan – kan ord blive et forråd, man kan leve længe af og på.

I sidste uge var jeg på kursus, arrangeret af Bibelselskabet. Bibelselskabet arbejder i disse år på en nyoversættelse af hele Biblen til nudansk. I har allerede hørt ordbidder fra den. Den er den oversættelse, vi ind i mellem bruger her ved gudstjenesterne.

Oversættelsen er videnskabelig. Det vil sige: De går tilbage til grundteksterne, til hebraisk, som det gamle testamente er skrevet på – og til græsk, som det nye testamente er skrevet på. Og nyoversætter. Tager ord for ord, sætning for sætning, skrift for skrift. Og når de er igennem det hele, læser de på tværs af Biblen for at få krydshenvisningerne med.

Arbejdet med at gøre det til en oversættelse til nudansk, betyder også, at oversætterne har fået den udfordring at skulle bruge andre forråd af ord, end de ellers har været vant til. Engle kommer ikke til at møde mennesker med et ”hva’ så der”. Og ofte anvendte ord fra vores ordforråd som ”hygge” eller ”hej” eller ”hyper” eller ”yolo” finder heller ikke vej.

Men som en konsekvens af, at der er mange ord, der er forsvundet fra en nudansk forståelseshorisont, betyder, at oversætterne må grave dybt i forrådet for at finde nye og forståelige ord.

Som I ved, er der mange landbrugsudtryk i Biblen. Men ord som ”avner” og ”aks” er ikke længere umiddelbart forståelige for læsere, der er langt fra en landbrugsmæssig virkelighed. Så der er man kommet på overarbejde.

”Kom til mig, alle I, der slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på Jer, og lær af mig. … For mit åg er godt, og min byrde er let”. I den nye oversættelse er ordet ”åg” røget ud og sætningen er omskrevet. Og selvom jeg ikke gider lyde som en gammel sur mand, der bare vil bevare alt bestående, så er det alligevel lidt ærgerligt. Men nu er bogen ikke gået i trykken endnu, så måske man kan nå at komme med indsigelser. For der er nogle spændende sammenhænge, der klinger med, når man siger ”åg”.

For det første: Det er helt tydeligt, at Jesus bruger ordet ”åg” billedligt talt. Det er ikke sikkert, Jesus har stået der på en af de støvede veje i Israel med et åg i hånden. Hvad der derimod er meget tænkeligt er, at han – netop ved at bruge det ord - talte i opposition til sine modstandere. Til dem, der udlagde Guds ord på en helt anden måde end Jesus mente, vi skal.

De gjorde Guds ord til et åg. Nærmere bestemt den del af Guds ord, der handler om at opfylde loven. Guds ord er altså noget, man skal bære, mener de. Og det er tungt. Det kan være en byrde, man kan være ved at segne under, fordi man ikke kan løfte den. Intet menneske kan overholde alle de mange lovbud og lovkrav, som det, der siden blev til helligskriften indeholdt. Loven er derfor ikke et hjælpemiddel, noget, der kunne bringe mennesker tættere på Gud, men noget byrdefuldt, som kun bidrager til at gøre livet tungere for den enkelte og for folket. 

Jamen, er det ikke bare en oldgammel forståelse, som vi ikke kan bruge til noget som helst i dag? Næ. Der er masser, vi synes, vi skal leve op til i vore dages samfund. Og det kan være enormt byrdefuldt at skulle leve op til samfundets udtalte og uudtalte norm om, at vi skal være i form, både fysisk og mentalt. Vi skal være arbejdsomme. Vi skal være slanke, smarte, likede, populære. Ja, fortsæt selv rækken. Hvem har ikke oplevet det som enormt byrdefuldt?

Her tilbyder Jesus en anden tilværelsesforståelse, en anden lov og en anden byrde. Et andet åg. Han tilbyder en byrde, et åg, der er let. Og hvorfor det så det? Det er den, fordi han forstår ordet ”åg” anderledes. Det fordi Jesus forstår loven anderledes.

På Jesu tid var et åg ikke et enmandsredskab. Så når jeg har sat et billede af et åg øverst på salmesedlen, så er det faktisk falsk vare- eller billedbetegnelse. For i Palæstina på Jesu tid var et åg et redskab, der blev brugt til at lægge over to trækdyr.

Så når Jesus taler om sit åg, der er let at bære, så taler han om, at der er en, der bærer med. Han taler om medleven og solidaritet: At nok har vi mennesker meget at bære på. Det ændrer sig aldrig. Og der vil altid være nogen, der helt objektivt har mere at bære på end andre. Men der er en, der bærer med. Og det er Jesus. Han tager ikke byrderne fra os. Lige som vi om lidt i december i ”Et barn er født i Betlehem” jo heller ikke synger: ”Forsvunden er nu al vor nød” – nej, vi synger: Forvunden. Overvunden. At komme igennem noget.

Når man lægger et åg på, så er det et hjælperedskab. To okser trækker mere end dobbelt så godt som en, hvis de kan finde takten. Og ordene: At trække på samme hammel betyder det samme. Man trækker sammen. Man bærer sammen. Sammen er man stærkere.

Og tager man ordet ”ægteskab”, så er det græske ord for ægteskab faktisk ”at være under samme åg”. Og derfor stod der også længe på min salmevalgsseddel, at vi i dag skulle have sunget:
”Det er så yndigt at følges ad
for to som gerne vil sammen være.
Da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære”.

Eller den nyere: ”I blev skabt som mand og kvinde”
Hvor der står:
Egen byrde skal I bære,
så den anden slipper fri.
Men er byrderne for svære, skal I stå hinanden bi.
Den, som intet bærer på,
visner som det golde strå.

At være to er at være to til at bære sammen. Det gælder i medgang. Det gælder på en anden måde i modgang. Det gælder i ægteskaber. Men det gælder selvfølgelig ikke kun i ægteskaber, men i alle følgeskaber og fællesskaber: Det gælder i venskaber. I familier. I menigheder. Vi skal bære. Vi skal hjælpe med at bære hinandens byrder og glæder.

Delt glæde er dobbelt glæde.
Delt byrde er mindre end halvt så byrdefuldt at bære.

Dagens evangelium er en invitation.
Vi skal – som Jesus gør det i dag – invitere hinanden til at bære med. Vi skal leve sådan, at andre har tillid til at dele åget med os. Så vi sammen bærer det, der kan være svært at bære alene.

Du skal ikke klare det flot, som er sværest i dit liv.
Det er ingen ros at ville bære alene.
Du må godt lade nogen bære med.
Du må godt lade dig bære.

Dagens evangelium er en invitation. Men den invitation skal netop ikke være byrdefuld. Evangeliet er aldrig en byrde, et pålæg. Evangeliet er tilsagn. En gave.

Ordet ”åg” ligger ikke i mit ordforrådsglas.
Men jeg håber, at I hver især har et forråd. Et forråd, der ikke kun består af ord, men som består af noget, du kan tage frem og leve på. Et forråd af erfaringer fra de gange, hvor nogle trak på samme hammel som dig. Hvor nogle bar med. Bar dig igennem. Gjorde det bare lidt lettere at være dig i den situation, du nu stod i. Det forråd kan du tære på, også når du synes, du skal bære lidt for meget alene.

Ved siden af det forråd, er der forhåbentligt et andet. Men modsat det første, så ved du ikke, hvad der er i det andet. Der er nemlig alle de gange, hvor du var der for en anden. Alle de gange, hvor det viste sig, at det var takket være dig, at en anden blev båret igennem.

Måske vidste du ikke engang, at du var med til at bære. Måske var du bare til stede. Spurgte på det rigtige tidspunkt. Sendte en sms, et like, et smil. Vi ved ikke altid, hvornår vi er åg for andre. Det er – i ordets egentligste forstand – opløftende.

I en flygtningelejr mødte en journalist engang en lille dreng, der bar et andet barn på sine skuldre. ”Er det ikke en tung byrde, du bærer på?”, spurgte journalisten. ”Nej”, lød svaret. ”Det er min søster, jeg ærer”. Det, der bæres i kærlighed, er aldrig for tungt.

Derfor kunne Jesus bære de byrder, der blev hans: Fordi de var båret af kærlighed: Guds kærlighed. Derfor må vi overgive enhver af vores byrde til ham: Fordi vi har tillid til at han bærer med – og at han gør det af kærlighed.

For det: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen

 

Søndagens evangelium kan læses her: https://www.bibelselskabet.dk/sidste-s-i-kirkearet-fra-anden-raekke